Artikler tagget med “Til Ferien”
Børn i Byen – Aktivitetsguide til Københavnske Småbørnsfamilier

Vi vil alle meget gerne introducere nye ting til vores børn, og opleve noget nyt sammen med dem. Det kan være svært at konstant finde på nye aktiviteter, men for de Københavnske børnefamilier er der lige lanceret en ny side der gør det hele meget nemmere.
Siden heder Børn i Byen, og er en guide til ting man kan lave sammen med sine børn i København. Du finder blandt andet byens legepladser, børnevenlige butikker og forlystelser på siden.
Børn i Byen er brugerdrevet, og de anmeldelser du læser er derfor lavet ud fra andre forældres erfaringer med stederne. Som bruger kan man tilføje nye aktiviteter, butikker o.s.v., og på den måde være med til at skabe en fantastisk resourse for Københavns forældre.

En af de ting der gør Børn i Byen så herlig overskuelig, er de mange muligheder for at finde frem til en ønsket aktivitet. Der er de sædvanlige kategorier, som f.eks. Mad og drikke og Legepladser, men der er også mulighed for at vælge at se alle aktiviteter i en bestemt bydel og/eller for en bestemt alder og det hele vises på et kort i siden.
Man kan også bruge de to søgefelter øverst på siden, hvor man skriver både sted og aktivitet. Bruger du søgefelterne vil både din valgte lokation og aktiviteterne vises på det lille kort, og afstanden fra din lokation til aktiviteterne bliver beregnet. Det er jo meget smart, især hvis man har tænkt sig at gå eller cykle.
Så mangler vi bare en tilsvarende side til alle de andre store byer i Danmark!
Den Berejste Kuffert

Voyager kufferten giver associationer til rejser tilbage i tiden. Den gammeldags stil med friske farver, mønster indeni, trælister, metalnitter og metalforstærkninger på lister og i hjørner og klistermærkerne fra hoteller og seværdigheder, giver indtryk af, at kufferten har været på lange rejser. Kufferterne laves enkeltvis og er alle unikke med små forskelle.
Kufferterne fås i rød, grøn eller brun hos Coverture.
Foruden kuffeterne kan Coverture tilbyde meget flot legetøj, tøj og tilbehør til børn. De har blandt andet et sæt med seks super søde franske puslespil i gammeldags stil, og det 3D puslespil af en pingvin, som begge ikke kun fungerer som legetøj, men også som dekoration til børneværelset.
Guitar Is-slikkepind
Guitar Stirrer er egentlig en rørepind med en isterning for enden, men den kan også sagtens bruges som en sjov lille is-slikkepind. Frys børnenes favoritsaftevand eller -juice i formen omkring guitarskaftet, så er der en lille musikalsk forfriskning til de varme dage.
Forskellige farver saftevand på pindene kan også være sjovt til børnefødselsdagen. Og så kan de voksne jo altid genbruge idéen til fester og fyraftensdrinks.
Rørepinden, Cool Jazz-Ice Cube Guitar Stirrer fås hos Verbena.
Foto: Jacob Valling
Zoobies – Plysdyr, Pude og Plaid

Zoobies er et nyt patenteret koncept der er både praktisk for forældre og sjovt for børnene. Zoobies er plysdyr der kan laves om til både pude og plaid. De kommer i 12 forskellige farvefulde varianter, og der er bl.a. en blå elefant, en rosa flodhest og en lilla gnu at vælge imellem.
Kig ind på Zoobie Pets for mere info.
Zoobies kan eksempelvis købes af den ungarske distributør Regio Toy, ved at kontakte dem på e-mail: info@regiotoy.hu, eller hos den amerikanske netbutik Good For The Kids.
Radio, Pude og Bamse
Radiopuderne er formet som søde, bløde dyr og har indbygget radio. Den betjenes ved hjælp af enkle og store broderede knapper under dyrets fødder. Radiopuden er praktisk at have med på for eksempel lange ture i bil, fly eller tog, hvor de kan bruges som både plysdyr, pude og radio.
Radiopuden fås som giraf, æsel, bjørn, hund eller kanin hos Fenomen.
Foto: Jacob Valling
Rejselotto til Turen
Vilac rejselotto er et rigtig smart og praktisk lille spil at have med på en biltur med børnene.
Spillet indeholder spilleplader og blyanter til fire personer. Pladerne er fyldt med billeder af forskellige ting man møder på i løbet af en biltur, og børnene skal krydse af det de spotter på vejen. Den der først har set alt på pladen vinder!
Spillet kommer i en fin, solid silhuetæske og kan købes hos Klodsmajor.