Artikler tagget med “Kreativt”

Flatout Frankie – Legetøj der kan tegnes på og personaliseres

Legetøj der kan tegnes på og personaliseres er efter min mening noget af det aller bedste legetøj. Det inspirerer børnene til at bruge fantasien og til at engagere sig.

Flatout Frankie laver en serie enkelt legetøj i solid brunt pap. Legetøjet har minimalistiske hvide detaljer, der bare beder om at blive farvelagt og tegnet på.

Det aktuelle udvalg består af et komfur, et dukkehus, et prinsesseslot og et fly, og en af de bedste ting ved legetøjet er at det hele kan foldes sammen, så det optager minimal plads ved opbevaring.

Legetøjet fra Flatout Frankie laves i miljøvenlig pap som kan recirkuleres.

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.

Halloween Græskar

Så er Halloween lige om hjørnet, og hvis man mangler inspiration til udskæring af græskar, så kan man hente det i skulptør Ray Vilfane og hans fantastiske græskar.

Tips til hvordan du laver dit eget Halloween græskar, og gratis stensiler hertil, kan findes mange steder på nettet – eksempelvis hos Halloween Pumpkins.

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.

Xoddo – Design Dit Eget Tøjdyr

Xoddo er et koncept hvor børnene har mulighed for at være med til at designe sit helt eget tøjdyr, eller en unik gave til en ven!

Designprocessen er nem. Man starter med en skabelon, og vælger øre, øjne, grundfarve, tøj og andet fra en overskuelig menu. Ønsker man at uploade egenproduceret grafik, er det også en mulighed.

Xoddo tøjdyrene findes i tre størrelser – standard tøjdyr størrelse, lommetøjdyr og kæmpe tøjdyr.

Hos Xoddo kan man også designe dine egene sko, plaid, klistremærker og vægdekorationer til børneværelset.

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.

Tegu – Magnetiske Træ-Byggeklodser

Som mange af os kan huske er et minus ved de traditionelle byggeklodser, at man ikke kan flytte sit bygværk når det er færdigt. Desuden er man ved traditionelle byggeklodser begrænset til at bygge nedenfra og op. Tegus byggeklodser fjerner disse  begrænsninger.

Tegus byggeklodser ligner helt enkle træklodser, men hver enkelt byggeklods har faktisk magneter gemt indeni. Byggeklodserne fungerer lidt ligesom de velkendte magnetiske legetog, og tiltrækker eller frastøder hinanden, afhængigt af hvilke sider du sætter mod hinanden.

Tegu er grundlagt på ideen om at skabe et firma i Honduras, der har en positiv påvirkning på området.

Tegu mener at kreativitet og fantasi er et barns beste ven, og produkterne udvikles derfor i samarbejde med børn, i klasseværelset, børnehaven og legestuen, hvilket sikrer legetøj som er godt tilpasset børn.

En andel af hvert køb bliver brugt til at støtte skoler eller skovplantning i Honduras. Du vælger selv hvad dit køb skal støtte, om du vil plante et dusin træer, eller betale for en dags skole.

“The Original Set” indeholder 52 byggeklodser, og findes i almindelig lyst træ (100 USD), og mahogni (125 USD).

“The Discovery Set” indeholder 26 byggeklodser, og findes ligeledes i både lyst træ (55 USD), og mahogni (70 USD).

Tegus har også en byggeklodse-rejsekuffert “The Travel Tote” (24 USD), til dem der ønsker at tage byggeklodserne med på korte eller lange rejser!

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.

Nye LEGO Spil – Test af Minotaurus + Konkurrence

LEGO har netop udvidet sit legetøjssortiment med lanceringen af ti nye spil. De er udviklet på baggrund af LEGOs “Byg-Leg-Forny” koncept, der har til hensigt at udfordre børnene på flere områder.

LEGO-spillene er designet til at udvikle børns sociale færdigheder. Mens man spiller påvirkes børnenes evner til at samarbejde, udtænke strategier, lytte, koncentrere sig samt lære at vinde og tabe.

Minotaurus

Vi har haft fornøjelsen af at prøve et af spillene “Minotaurus”.

Minotaurus, med en aldersanbefaling der lyder på 7+, kan spilles af 2-4 personer og et spil tager omkring 20 til 30 minutter.

Byg
Før man kan starte Minotaurus-spillet skal spillebrættet og minotauren bygges efter instruktioner i det medfølgende hæfte. Det færdige spillebræt passer ned i spillets æske, således at det ikke nødvendigvis skal bygges op fra bunden hver gang.

Spillet
Minotaurus’ spillebræt er opbygget som en labyrint, hvor spillerene starter i hvert sit hjørne. Målet er at nå det hemmelige tempel i midten, som bevogtes af den mytiske minotaur. Vinderen er den der først får sine LEGO mikrofigurer/små LEGO-soldater på plads i området med den farve der matcher ens soldater.

Forny
Når behovet for større udfordring opstår er der mulighed for at ændre på spillet. Det kan blandt andet gøres ved at ændre på terningens sider, bygge om på labyrinten, ændre minotaurens bevægelsesområde og lave sine egne regler!

Lyst til at kigge nærmere på hvordan man spiller Minotaurus? Kig forbi LEGO.

Bedømmelse

Det har været en fornøjelse at opleve hvor gennemtænkt og velovervejet LEGOs Minotaurus er. Spillets udviklingsmæssige værdi er stor, og ideen om at give spilleren mulighed for selv at bygge og ændre på spillet, gør det til et spil der vil kunne holde på børnenes interesse i lang tid.

De ni øvrige spil

Udover Minotaurus findes der som sagt 9 andre spil, som på samme måde udfordrer børnenes kreative evner.

Creationary
Man kan enten spille enkeltvis eller i hold, byg og gæt hvad de andre bygger. Brug din fantasi, kreativitet og byggefærdigheder. Hvem gætter først hvad der er på spillekortene?
Antal spillere: 3 +
Spillets længde: 30-60 minutter
Egnet alder: 7 år +

Ramses Pyramid
Mumiekongen Ramses planlægger at erobre hele Egypten med sin mumiehær! Lås de krystalkodede lag op for at klatre til pyramidens top og besejre Mumiekongen, så du kan tage hans krone og pyramidens skat

Antal spillere: 2-4
Spillets længde: 20-40 minutter
Egnet alder: 8 år +

Robo Champ
Den første, der kan bygge en robot med alle dele i den samme farve, vinder dette års trofæ og titlen som Robo Champ. Hvis nogen tager en del, som du skal bruge, må du snuppe den tilbage for at vinde.

Antal spillere: 2-3
Spillets længde: 10-15 minutter
Egnet alder: 6 år +

Magikus
Vær den første, der putter den magiske trylleformular i gryden! Med lidt hjælp fra din ugle skal du samle de fire specielle ingredienser fra hylderne. Snup ingredienser fra dine modstandere for at gøre det sværere for dem og for at hjælpe dig med at vinde spillet.

Antal spillere: 2-4
Spillets længde: 10-20 minutter
Egnet alder: 6 år +

Monster 4
Den første, der får fire monstre på stribe, vinder. Men hold øje med edderkoppen, der kommer hoppende og skræmmer dig væk!

Antal spillere: 2-4
Spillets længde: 10-20 minutter
Egnet alder: 7 år +

Lava Dragon
Bevis, at du er den tapreste ridder af dem alle ved at være den første, der hidkalder dragen fra toppen af vulkanen. Undgå lava, og bloker for dine modstandere, mens du klatrer mod toppen og sejren.

Antal spillere: 2-4
Spillets længde: 15-25 minutter
Egnet alder: 7 år +

Race 3000
Er du god nok til at komme først over målstregen og vinde trofæet? Skyd genvej, overhal din modstander, eller sæt turboen til for at komme foran, og skift vognbane for at undgå oliepytter på vejen.

Antal spillere: 2-4
Spillets længde: 20-30 minutter
Egnet alder: 7 år +

Pirate Code
Hvem er den mest udspekulerede pirat af dem alle? Gæt de andre piraters skjulte koder, før de gætter din, og bliv piratkaptajn.

Antal spillere: 2-4
Spillets længde: 20-30 minutter
Egnet alder: 8 år +

Lunar Command
Vær hurtigere end din modstander til at bygge rumstationer nok til at samle et mandskab bestående af robotter og astronauter. Den første rumkaptajn, der samler et helt mandskab, opsender rumraketten og vinder.

Antal spillere: 2
Spillets længde: 15-20 minutter
Egnet alder: 7 år +

KONKURRENCE!

Vi har i forbindelse med denne artikel en konkurrence.

Præmie: En heldig vinder modtager et af LEGOs Minotaurus spil.

Tilmelding: Bliv medlem af vores Facebook side ved at trykke på “Synes godt om/Like” knappen øverst på facebooksiden, og læg en kommentar i bunden af denne artikel (bare skriv “Jeg er med” eller noget i den stil).

Tilmeldingsfrist: Sidste chance for at tilmelde sig konkurrencen er 8. september 2009.

PS: Din e-mail adresse vil ikke blive brugt til andet end denne konkurrence, og vil ikke kunne ses af andre læsere. Præmierne sendes kun til danske adresser.

Konkurrencen er afsluttet, og vinderen blev Pernille Løkke Hansen. Tillykke!


Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.

Moderne Sæbekassebil Koncept

Endnu en fantastisk sæbekassebil kommer fra Skandinavien, men svenske Per Brolunds “Joyride” er desværre kun et koncept på nuværende tidspunkt.

Joyride er et byggesæt, der kommer til at kræve et samarbejde mellem børn og voksne. Sæbekassebilen er et blankt lærred, som kan dekoreres, således at sæbekassebilen bliver helt unik og personlig.

Konceptet Joyride fik den æresfulde “iF concept award ” i 2009, og det må da være en meget god gund til at få den sat i produktion! Kom nu!

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.

Geemo – Fleksibelt Magnet Legetøj

Geemo er et alien-agtigt magnetisk byggestens legetøj, med fleksible arme der tager fat i eller afstøder hinanden.

Geemo figurerne står ligefrem og venter på at komme til live i børnenes hænder, og børnene skal bruge både fantasi og kløgt når de leger med Geemo legetøjet. Der kan laves vanvittige konstruktioner, som kan blive uendelig store. Kun fantasien sætter grænser.

Geemo er lavet efter strenge kvalitetsstandarer, indeholder ingen giftige stoffer, og kan vaskes.

Geemo kan købes i Brooklyn Juniors Supermarket shop til 42,00 USD.

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.