Artikler tagget med “Forældre”
Julefred i Familien – Online Familie-Terapi

December er en stressende tid for de fleste, og dette gælder nok specielt for børnefamilierne. Det ender ofte i at julen bliver krisetid i mange familier, som derfor får brug for akut hjælp for at få julefred.
Den kendte familieterapeut Jesper Juul opstiller 5 regler og en køreplan for at opnå julefred – og i hans helt nye video-site fredifamilien.dk tilbyder han effektiv, online problemløsning for børnefamilier ved hjælp af videomediet.
Fordelene ved at bruge videoer er åbenlyse fordi de hurtigt giver det præcise budskab, og fordi det er nemt for en børnefamilie at se dem i stedet for at skulle bladre i en bog.
Gennem videoerne tager siden udgangspunkt i familieterapeuten Jesper Juuls bud på de syv mest udbredte konflikter, børnefamilier møder i dag. De præsenteres i syv korte film, som hver er en samtale mellem Jesper Juul og et forældrepar.
Man skal altså ikke igennem lange kapitler i en bog, for at få gode familie råd, men derimod kan man hurtigt få en fyldestgørende løsning, på en problemstilling.
Baby og Kemi – Gratis “Lille Du” Barselscafé

Onsdag den 30. september, kl.10-12, bliver der holdt GRATIS Lille Du Barselscafé med temaet Baby og Kemi.
Foredragsholder er Lene Midtgård, forfatter til bogen ”Familie uden Kemi”, som kommer for at dele sin viden om kemi og kemifri produkter til børn.
Miljøpunkt Valbys Grønne pulje har valgt at sponsorere denne barselscafé, således at det bliver gratis for dig!
Foredraget henvender sig til gravide og småbørnsforældre, der vil beskytte deres babyer imod den kemi der findes i hverdagen. Du kan blandt andet forvente at høre om kemi med henhold til legetøj, plejeprodukter og tekstiler.
De gratis billetter kan bestilles på www.lilledu.dk.
Lille Du – Ny Barselscafé og Forretning

Lille Du er en internetbutik med fokus på nænsomhed overfor børn og miljø. Butikken er fyldt med forskellige vintage ting til børn, såsom brugte bøger, legetøj fremstillet af genbrugsmaterialer samt møbler.
Barselscafé
Udover butikken driver indehaver Christine Ekstrand også Lille Du Barselscafé. Barselscaféen er et super tilbud til nybagte forældre.
Lille Du Barselscafé er et tilbud om at få en formiddag sammen med en oplægsholder eller rådgiver inden for emner som er væsentlige når man er ny forældre. Der er arrangementer onsdag i lige uger. Hold øje med siden. Barselscafé er målrettet forældre på barsel – og er en oplagt mulighed også for mødregrupper.
Eksempelvis er der barselscafé om børn og motorik den 27 maj, med børnefysioterapeut Vibeke Winter, og 10 juni fortæller Ammenet.dks Dawn Hoff om amningens forunderlige verden. Det koster kun 60,- at være med og kan bestilles online på deres side.
Lille Du Barselscafé holdes på Café Peber&Mynte i Valby, som har gode faciliteter for amning, madning og pusling.
Åbningsreception
Også åbningsreception for Lille Du holdes på Café Peber&Mynte, den 10. juni kl. 13-18, og alle er velkomne til at kigge forbi!
Kig forbi Lille Du for mere information om Barselscafé, åbningsreception og butikken.
Forældre og Fødsels Årlige Internet-Auktion
Forældre og Fødsel er en forening der arbejder for at yde støtte og rådgivning til forældre. De giver blandt andet gratis og anonym rådgivning om amning og søvn. Foreningen arbejder desuden med at formidle forældres krav, ønsker og erfaringer til fagfolk og politikere.
Hvert år har foreningen en internet-auktion, hvor de auktionerer ud lækre børne- og forældrerelaterede produkter, der sponsoreres af diverse firmaer. Årets internet-auktion gik af stabelen 3. november og varer frem til 9. november.
Under årets auktion vil der være mulighed for at byde på blandt andet børnetøj, ferieophold, legetøj, plejeprodukter, vente- og ammetøj og gravidsvømning. Måske skulle man starte julehandelen på auktion?
Blandt årets sponsorer finder man: Småfolk, Mamaslife, By Falkenberg, Lalandia, Dansk Helios, Den Gamle Skole, Legeskab, The Wall Company, BoxDeLuxe, Danfoss Universe, Babynap, HOTmilk, Legeakademiet, Navnesutten, Petitepeople, Skosnuden og Helen Clara Hemsley.
Børn i Byen – Aktivitetsguide til Københavnske Småbørnsfamilier

Vi vil alle meget gerne introducere nye ting til vores børn, og opleve noget nyt sammen med dem. Det kan være svært at konstant finde på nye aktiviteter, men for de Københavnske børnefamilier er der lige lanceret en ny side der gør det hele meget nemmere.
Siden heder Børn i Byen, og er en guide til ting man kan lave sammen med sine børn i København. Du finder blandt andet byens legepladser, børnevenlige butikker og forlystelser på siden.
Børn i Byen er brugerdrevet, og de anmeldelser du læser er derfor lavet ud fra andre forældres erfaringer med stederne. Som bruger kan man tilføje nye aktiviteter, butikker o.s.v., og på den måde være med til at skabe en fantastisk resourse for Københavns forældre.

En af de ting der gør Børn i Byen så herlig overskuelig, er de mange muligheder for at finde frem til en ønsket aktivitet. Der er de sædvanlige kategorier, som f.eks. Mad og drikke og Legepladser, men der er også mulighed for at vælge at se alle aktiviteter i en bestemt bydel og/eller for en bestemt alder og det hele vises på et kort i siden.
Man kan også bruge de to søgefelter øverst på siden, hvor man skriver både sted og aktivitet. Bruger du søgefelterne vil både din valgte lokation og aktiviteterne vises på det lille kort, og afstanden fra din lokation til aktiviteterne bliver beregnet. Det er jo meget smart, især hvis man har tænkt sig at gå eller cykle.
Så mangler vi bare en tilsvarende side til alle de andre store byer i Danmark!