Artikler tagget med “Engagerende”

Silke til fantasifuld leg

silke_streamerSarah’s Sliks er et mindre familie ejet firma i USA startet af Sarah Lee. Sarah’s Silks har sidenhen udviklet sig fra, at udelukkende lave legetørklæder i silke til nu, at lave mange forskellige typer legetøj. Alt er skam fortsat i silke, men nu er noget af produktionen flyttet til Kina og det er ikke længere kun Sarah, der tager telefonen på det Amerikanske kontor.

Den kinesiske produktion foregår ikke i en stor fabrik, men hos landsbykvinder, der har fornøjelsen af at kunne sidde og hygge sig med håndarbejdet på deres eget dørtrin, mens de taler med naboen og holder øje med børnene. Det giver en ekstra indkomst for kvinderne og familierne, da kvinden i huset ellers ikke ville kunne tage på arbejde, som det er normalt herhjemme.

Blandt Sarah’s Silks legetøj er der kæmpe legetørklæder, streamere, telte og kostumer til både en prinsesse, alf, havfrue, ridder og en konge. Silken og farverne der bliver brugt gør legetøjet meget “levende” og det appelerer til brug af børnenes fantasi. Silke streameren på billedet f.eks. er et legetøj for de små prinsesser, der godt kan lide at klæde sig ud og leve sig ind i en anden verden. Det er et legetøj der giver masser af fantasifuld og aktiv leg, noget der ofte mangler i moderne legetøj.

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.

Alternativt juletræ

christmas_ladderEr du lidt kreativ og ønsker at være foruden dryssende juletrær i år skal du vide at der findes alternativer.

En stige f.eks. kan utrolig nok se meget flot ud hvis den er pyntet rigtig op. Den trekantede juletræsform opnås uden en eneste nål, og det er super nemt at pynte helt op til toppen. Børnene bliver nødt til at bruge masser af fantasi når de skal pynte juletræsstigen, og det store rum mellem stigens fire ben gør den meget praktisk med tanke på opbevaring af pakkerne.

Der er ingen grænser for alternativer til juletræer hvis man bruger lidt fantasi og opfindsomhed. apartment therapy har et par eksempler.

Via swissmiss

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.

The Toymaker’s “Gør det selv” juledekoration

toymaker_gør_det_selv_julJeg har tidligere skrevet en artikel om The Toymaker og deres flotte “gør det selv” legetøj. De kommer i tankerne igen nu hvor vi nærmer os en tid, hvor mange gerne vil have nogen sjove og kreative aktiviteter til deres barn, og her kan The Toymaker måske være til hjælp.

The Toymaker har samlet nogle gode juleting på sin side. Der er bl.a. dekoration, kalender, kort og brevpapir. De har desuden ting til mange andre højtider og andledninger.

The Toymaker har endvidere lavet en bog med masser af aktiviteter, The Toymaker: Paper Toys That You Can Make Yourself, som kan komme til at gøre sig godt som julegave. Den indeholder 50 projekter som er lige til at lave selv. En gave der appelerer til kreativitet, udvikling og masser af sjov. Det er muligt at købe brugte udgaver på Amazon.co.uk, men vil du have en ny udgave så skal du vist kigge over hos Amazon.com.

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.

Damp legetøj fra The Great Toy Steam Company

damp_maskinegyngehest

The Great Toy Steam Company tilbyder et stort udvalg af dampmaskiner i små størrelser. Maskinerne er spændende og lærerigt legetøj til de større børn med tålmodighed og som interesserer sig for mekanik og miniature modeller.

Legetøjet er små miniature maskinerier der drives af damp. De kræver brændsel, vedligehold og en kærlig hånd ligesom deres større brødre. De små maskinerier er af høj kvalitet som de gamle legetøj, og er selvfølgelig lavet af metal. Du kan vælge mellem mange modeller af små fabrikker, tog, biler og til og med en karrusel og det er muligt at købe både færdiglavede modeller samt byggesæt.

Der er noget særligt ved, at have bygget sin egen lille dampmaskine, men det kræver også en god portion tålmodighed og præcision. Med lidt hjælp fra en voksen kan det sagtens lade sig gøre.

The Great Toy Steam Company har desuden gammeldags tin legetøj og håndlavede træheste.

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.

Paperpod

paperpod_teepeePaperpods produkter er alle sammen lavet af recirkuleret pap. De har både møbler og legetøj, som alle kan foldes sammen så det tager minimal opbevaringsplads.

Disse legetøj og møbler er for børn som et rent lærred er for en kunstner, de beder ganske enkelt om at blive tegnet og malet på af små fantasifulde hænder.

Kig ind hos Paperpod for mere info.

Via Babygadget

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.