Arkiv for november 2011

Voila – Miljøvenligt, Sikkert og Æstetisk Trælegetøj

For et par måneder siden skulle jeg, med ret kort frist, finde en gave til min venindes baby. Sådant noget tager normalt ret lang tid for mig, men denne gang var jeg så heldig at komme forbi Toy’s Stores nyåbnede butik i City 2 (Taastrup), hvor jeg blev introduceret for Voila, som designer miljøvenligt, sikkert og æstetisk trælegetøj.

Jeg faldt hurtigt for Voilas trælegetøj, fordi det opfylder alle mine krav om æstetik, legeværdi, sikkerhed og produktionsforhold. Legetøjet er CE-, EN71- og Green Label mærket, og skader hverken dit barn, miljøet eller menneskene der arbejder med produktionen af legetøjet.

Trælegetøjet designes til at stimulere børns fantasi og støtte både fysisk og mental udvikling. Derfor har det enkle former og masser af flotte farver, hvilket gør at mange af modellerne også fungerer godt som dekoration på et børneværelse.

Miljøvenligt gummitræ er hovedingrediensen i legetøjet fra Voila. Nogle modeller kræver dog at der suppleres med enkelte plastikdele. Overfladebehandlingen, der påføres legetøjet, er helt ugiftig og kan uden fare indtages af børn.

Her ses et lille udvalg af Voilas sortiment.

Tjek Kids Nyt's produkt finder. Tusindvis af produkter og gode tilbud.