Julefred i Familien – Online Familie-Terapi

December er en stressende tid for de fleste, og dette gælder nok specielt for børnefamilierne. Det ender ofte i at julen bliver krisetid i mange familier, som derfor får brug for akut hjælp for at få julefred.
Den kendte familieterapeut Jesper Juul opstiller 5 regler og en køreplan for at opnå julefred – og i hans helt nye video-site fredifamilien.dk tilbyder han effektiv, online problemløsning for børnefamilier ved hjælp af videomediet.
Fordelene ved at bruge videoer er åbenlyse fordi de hurtigt giver det præcise budskab, og fordi det er nemt for en børnefamilie at se dem i stedet for at skulle bladre i en bog.
Gennem videoerne tager siden udgangspunkt i familieterapeuten Jesper Juuls bud på de syv mest udbredte konflikter, børnefamilier møder i dag. De præsenteres i syv korte film, som hver er en samtale mellem Jesper Juul og et forældrepar.
Man skal altså ikke igennem lange kapitler i en bog, for at få gode familie råd, men derimod kan man hurtigt få en fyldestgørende løsning, på en problemstilling.