Masser af Gratis Papir Figurer

Jeg er for nylig blevet meget opmærksom på hvor mange utrolig detaljerede og helt gratis papirmodeller der findes rundt omkring på nettet. Det er meget almindeligt for de der skaber papirmodellerne, at lægge PDF dokumenter ud til gratis download. Specielt Japanerne elsker at lave papirmodeller af alt muligt, og de er ikke helt dårlige til det.
At finde en aktivitet der både interesserer, udfordrer og er lærerig, kan være meget svært når børnene begynder at blive store. Med alle de utallige papirmodeller som findes derude, er jeg dog ganske sikker på at man skulle kunne finde noget der interesserer de fleste drenge og piger. Der er tale om meget flotte og detaljerede modeller, hvor mange af dem har bevægelige dele.
Yamaha har en ganske utrolig samling af papir modeller som er gratis at hente. Flere af modellerne findes i flere farver og i hvid. De har selvfølgelig masser af motorcykel modeller, motordele og andre dele til motorcykler og garagen, men de har også et stort udvalg i dyr, insekter og modeller til f.eks. Jul og Nytår.
En af de ultimative papirmodeller man kan lave er nok SF PaperCrafts Millennium Falcon (kendt fra Star Wars filmene). Den har flotte detaljer og ser fantastisk ud når den er færdigmonteret. SF PaperCrafts har også andre modeller, som f.eks. U.S.S. Enterprise fra Star Trek og Star Wars AT-AT Snow Walker med bevægelige dele! De kan alle downloades på SF PaperCraftGallery.
Battlestar Gallactica fans kan tage turen over til Papertoy Box, som har en flot model af de små Viper fly fra serien. De har desuden andre fly, tog, biler og en robot, og alt er klart til at det kan downloades, skæres ud, limes og monteres.
Der er hellere ingen mangel på karakterer i denne verden af papirskunst. På den japanske side, Piro model, er der rigtig mange detaljerede karakterer fra f.eks. Star Wars filmene. Nogle karakterer er formet som Lego figurer med bevægelige arme og ben.
Hvis du også blev imponeret over papirmodellerne, og har tid og lyst til at lave dine egne, findes der et program som gør det mulig at lave 3D modeller om til papirmodeller. Programmet hedder Pepakura, og kan downloades gratis. Funktionerne “Save” og “Export” er dog forbeholdt den købte version. Kig også indenom Pepakuras galleri, hvor man kan se billeder af andres modeller, og få inspiration.
Via Toysrevil
Den gode gamle Beatles sang, Yellow Submarine, har nok noget af skylden for at denne lille, gule og meget detaljerede baderadio ubåd har fået så meget opmærksomhed.
Mange vil gerne have børnenes billeder op og hænge, men synes det kan blive lidt kedelig med de almindelige fotografier. I de tilfælde kan man lade en kunstner lave noget helt specielt der ikke kun tjener som billeder af børnene, men også som dekoration i rummet.
De super flotte, brune og hvide, badeshorts fra Childish er noget til og med far ville bruge hvis de kom i hans størrelse!
Radiopuderne er formet som søde, bløde dyr og har indbygget radio. Den betjenes ved hjælp af enkle og store broderede knapper under dyrets fødder. Radiopuden er praktisk at have med på for eksempel lange ture i bil, fly eller tog, hvor de kan bruges som både plysdyr, pude og radio.